Fødselsdagsmiddag

posted in: Gode middage | 0

Det er efterhånden lidt tid siden, det var min fødselsdag og familien var på besøg til middag. Vi gad ikke lave en traditionel treretters med okse, kartofler og bernaise i midten. Jeg havde helt vildt meget lydt til ærtesuppe, så det skulle i hvert fald til forret i en eller anden form. Jeg elsker cheesecake, og det er dejlig nemt, så den skulle til dessert. Vi havde dog store kvaler med at finde på hovedretten til vi fandt en opskrift på andebryst med sellericreme.  Kriterierne var at det skulle være forholdsvist nemt og der skulle gerne kunne forberedes en hel del dagen før.

Vi valgte en varm ærtesuppe med kammuslinger for at gøre den lidt mere festlig. Vi fandt opskriften på foodfanitic.dk. Ærtespirerne og kammuslinger købte vi i Torvehallerne, fandt efterfølgende ud af at Føtex også er begyndt at have ærteskud bland de friske krydderurter. Man får dog ikke samme kvalitet som Torvehallernes. Suppen smagte rigtig fint, men synes ikke kammuslingerne gav så meget til retten, som jeg havde håbet. Næste gang jeg skal lave ærtesuppe, vil jeg prøve en kold.

Andebrysterne med sellericremen var meget lækkert og anderledes og høstede stor ros hos gæsterne. Opskriften findes her. Selleri kan ordnes dagen før, og andebrysterne forberedes, så de er klar til tilberedning. Man kunne med fordel finde noget syrligt at supplere retten med, f.eks. nogle syrlige syltede bær. Lidt grøn salat på kanten ville også klæde retten også af hensyn til præsentationen af den.

Cheesecake kan både laves bagt eller kold. Jeg foretrækker den kolde friske version og fandt en opskrift med et frisk pust af lime. Opskriften fandt vi på madogbolig.dk. Jeg synes, det blev lidt meget med et helt glas ribs gele på toppen og kan forstille mig man selv kan lave en lækker hindbærgele selv ved at koge hindbær og si saften fra og tilsætte husblas. Det må prøves næste gang.

Hele middagen blev meget godt modtaget, så den kan varmt anbefales. Velbekomme!

Leave a Reply