Uge 42

posted in: 2014 | 0

Familielivet med to små kræver sin tid. I efterårsferien havde Ida fødselsdag og fyldte 3 år. For første gang havde hun en mening om hvad der skulle ske på sådan en dag. Der skulle være lagkage og kakao og hun skulle havde noget med i børnehaven hun kunne dele ud. Derudover skulle familien spise med om aftenen og det skulle selvfølgelig være både nem mad og noget Ida ville elske. Vi endte med at lave kanelsnurrer til børnehaven, Blomsterbergs Othellolagkage til gæsterne samt lasange til aftensmad. Det var lige i øjet. Og det bedste af alt, det meste kunne laves dagen i forvejen. Men fødselsdagen var først om fredagen og I skal da ikke snydes for hvad resten af ugen stod på.

Mandag fik vi pariserbøf. Det er jo bare super nemt. Pariser bøf består traditionelt af en skive ristet brød, gerne ristet på panden i smør, en hakkebøf, remolade, løg i tern, syltede rødbeder i tern, kapers, peberrod og toppet med æggeblomme. Simon fik den uden peberrod og kapers. Jeg fik den uden peberrod og med et LCHF venligt alternativ til brødet. Jeg blandede 2 æg, et skvat fløde, salt, peber og 1 tsk FiberHUSK (den gule). Jeg bruge en ringe i passende størrelse, som jeg hældte blandingen i, så den fik nogenlunder samme form og tykkelse som en skivebrød. Det fungerede ganske udemærket og jeg vil gøre det igen.

Mandag kan I se jeg var i rigtig LCHF humør, en ny uge var startet og jeg bagte derfor et LCHF lyst sandwichbrød fra bogen “LCHF Brød & Kager”. Meget lækkert brød, fungerede rigtig fint. Du kan købe bogen her og se flere LCHF opskrifter. Jeg spise brødet med skinke, ost og tomat i en dag. En anden dag med tunsalat (tun rørt med mayonaise samt kapers) og agurk. Der bliver til ca. 6-8 sandwich.

Tirsdag lavde jeg en mindre heldig wokret. Jeg ville lave en med peanutbuttersauce og blande selv. Men da jeg ikke ret ofte laver wok, blev det ikke særlig vellykket. Så det får I ikke opskriften på. Næste gang jeg laver wok, bliver det efter opskrift. Jeg skal lave det noget mere, så jeg kan blive bedre til det. Det smager jo fantastisk og god måde at få lækre grøntsager på samt oftes tager det jo ikke lang tid at lave.

Onsdag var Ida ikke hjemme, så det var bare Simon og mig. Her fik vi kødboller med tomatsovs og pasta. Jeg tog kødboller op af fryseren, havde købt et glas Dolmio tomatsovs, som jeg spædet op med ca. 1 dl fløde og varmede kødbollerne op i sovsen.

Torsdag skulle vi lave noget nemt, da vi også skulle lave mad og kage til fredagen. Så vi fik ovenstegte kyllingelår med ris blandet med ærter og majs. Vigtig først at tilføje majs og ærte når risen er kogt, så de bliver varmet med, mens risen trækker.
Om torsdagen blev der desuden lavet kagebunde, kagecreme, kanelsnurrer og ovnklar lassange. Så der var godt gang i køkkenet.

Fredag var det Idas fødselsdag og kager og lasange blev vel modtaget. Lasangen har vi lavet rigtig mange gange. Hemmeligheden er kræsen omkring kødsovsen og den hjemmelavede Morney sauce. I den opskrift jeg har lagt op, er der til ca. 8 personer. Jeg kan varmt anbefale at prøve den. Den er også super at fryse. Vi plejer at skære den op i portionsstørrelser og fryse, så er der til mange nemme hverdage. Denne gang blev der dog ikke til fryseren, da vi jo serverede den for fødselsdagsgæsterne og det passede lige. Jeg lavede en simpel grøn salat til med babyleaf, rucola, granatæble, æble og en vinaigrette.

Vi var i børnehaven til fødselsdagsfest og havde kanelsurrene med. Det var et hit blandt børnene. Opskriften er en simplificering af Meyers og til børnene lavede vi den i halv størrelse. Almindelige størrelse bliver de meget store.

Lørdag havde jeg taget chili con carne op af fryseren, som blev serveret med ris.

Søndag stod den på rigtig vintermad og vi fik risengrød.

Leave a Reply