Uge 48

posted in: 2014, Madplaner | 0

Så nærmer julen sig med hastige skridt og mandagen stod derfor på risengrød.

Tirsdag fik vi wraps med laks. Det er så nemt. Virker året rundt og man kan jo putte i lige hvad man lyster. Jeg smurte en tortillawrap med philadelphia, kom rucola, et par skiver laks, strimler af gulerod og agurk, tre skiver tomat og lidt sukkerærter (der lige har være blancheret) på og rullede den sammen med staniol om. Husk at bukke den ene ende op, så eventuel væske ikke løber ud.

Jeg variere mine wraps fra gang til. Her er lidt forslag til fyld: peberfrugt i strimler, pesto, philadelphia med smag, skinke, parmaskinke, mozzarella ost, emmentarla, anden type salat eller frisk spinat. Det er kun fantasien eller køleskabet, der sætter begrænsningen.

Onsdag stod den på en gammel klassiker i børnehjem, ristaffel. Jeg kom følgende på bordet: ris, karrysovs, kyllingestykker stegt i karry, mangochutney, rosiner, peanuts, kokosmel, ananas, majs og ærter. De sidste to ingredienser fik jeg senere at vide er helt forkert i en klassisk ristaffel, i stedet kunne der have været banan. Det kan man jo igen gøre som man lyser og tag hvad der behager, en dejlig fordel ved denne ret. Børn elsker når de kan se alting og selv vælge hvad de vil have.

Torsdag havde vi ris, ærter og majs tilbage fra dagen før. Det blev stegt på en pande i noget smør og til det serveret skinkeschnitzler.

Fredag var det kun pigerne og mig der var hjemme, så vi skulle bare have noget nemt. Ida kan virkelig godt lide suppe, det kan jeg også, helst hjemmelavet dog. For nemhedens skyld havde jeg købt en Mou tomatsuppe med kødboller og nudler. Jeg synes som regel at deres supper er udmærkede, men denne var ikke værd at skrive hjem om. For Ida var kødbollerne og pastaen dog et hit.

Lørdag hjalp Ida mig med at lave pizza. Der bliver altid to bradepander af den dej jeg laver, find den her. Jeg plejer at købe mig til pizzasovs, men de havde ikke nogen i netto, så det måtte jeg selv lave. Den blev ganske god. Jeg svitsede løg til de blev blanke i olivenolie ved middel varme, kom godt med hvidløg ved, som også fik et par minutter. Herefter tilsatte jeg en dåse tomater, godt med oregano, salt og peber og lod sovsen koge godt ind. Til sidst fik den en tur med stavblenderen eller rettere min højt elskede Bamix. På pizzaen kom denne gang frisk mozzarella, revet mozzarella, italiensk pølse på den ene og parmaskinke på den anden, samt champignon på begge. Og så var der til frokost til næste dag.

Søndag skulle vi til første advent med familien og det er aldrig helt til at vide hvor fulde vi bliver i maverne og hvornår vi kommer hjem, så der var planlagt take-away.

Leave a Reply