Uge 5

posted in: 2015, Madplaner | 0

Mandag dagen efter vores sommerhustur fik vi rester af kartoffel-sellerimos med kødsovs.

Tirsdag blev det til et par herregårdskoteletter med rødbedesalat og ris. Jeg er ret vild med rødbedesalat beslående af rødbeder i tern, feta og persille. Jeg kogte rødbederne. De bliver endnu bedre, hvis de dryppes med olie og bager i ovnenen eller har været en tur på panden i en god olie. Inden de blandes med resten, skal de lige køle af.

Onsdag kom onkel Alexander ikke, da han var på skiferie. Ingen misundelse af spore her. Vi andre fik pasta med kødsovs.

Torsdag stod der torsk på menuen. Torsk er nok den fisk vi mindst kan lide eller synes er spændende her hjemme. Så jeg gjorde mig umage om at finde en lækker opskrift og det lykkedes. Det blev stegt torskefilet med en slags perlebygotto med svampe og syltet citron. Der var selv ros fra gemalen. Det smagte virkelig lækkert og var nemt at lave. Opskriften fandt jeg hos Skagenfood, De har rigtig mange lækre og nemme opskrifter liggende og de skriver om opskriften er let, middel eller svær.

Fredag var Simon til fest og tøserne var alene hjemme. Emilie er noget besværlig for tiden, så jeg havde besluttet ikke at stå i køkkenet. Det blev derfor take-away.

Lørdag fik vi gæster og egentlig var det først meningen de skulle være kommet til frokost, men det blev så lavet om til aften. Vi havde besluttet at lave steaksandwich, og det kunne gå både til dag og aften. Jeg surfede lidt for inspiration og vi endte med vores helt egen version. Og de blev voldsomt lækre. Steaksandwich med hjemmelavet BBQ-mayo (lavet på samme vis som Chilimayoen), sprød salat, smørstegte svampe, god lageret cheddar, stegt rød peber med hvidløg, chrispy løgringe og selvfølgelig en god bøf. Jeg havde købt en halv striploin, som vi skar op i gode tykke bøffer (2 cm).
Til dessert servede jeg samme brownie som vi havde fået i sommerhus ugen før med en skefuld is med bær. Var man helt vildt cool, ville isen jo også være hjemmelavet, men det blev den ikke denne gang.

Søndag blev der lavet boller i karry til den store guldmedalje. Helt klassisk efter Karolines køkken. Der var både til en gang til ugen efter og fryseren. Jeg spiste min med “blomkålsris”, der var ristet af på panden.

Leave a Reply