Steaksandwich

Steaksandwich

posted in: Aftensmad, Frokost, Opskrifter | 0

En formiddabel måde at få bøffer på, hvis man vil gøre noget andet end med kartofler og sovs. Jeg advare om at sandwichene bliver meget store.

Til 4 personer

Ingredienser:

4 gode tykke bøffer
Hjemmelavet BBQ-mayo (laves på samme måde som chilimayo)
2 store baguette
1 pakke babyleaf salat
2 rød peberfrugter
2 fed hvidløg
250g svampe ( brug dem du bedst kan lide)
Smør
100g lageret cheddar eller anden god fast ost
2 store løg
4 1/2 dl kærnemælk
4 1/2 dl hvedemel
4 spsk cayennepeber
1 håndfuld salt
10-15 vrid frisk peber
Olie til fritering

Fremgangsmåde:

Start med at lave mayonnaisen. Husk at olien gerne skal stå natten over og trække med BBQ krydderi. Stil den på køl, mens resten laves.

Løgringe

Til løgringene brugte vi Gastromands opskrift, som vi tidligere har brugt, da vi lavede Gastromands version af Brændende kærlighed.

Skær løgene tyndt ud i ringe. Jo tyndere desto bedre. Fordel dem i en skål og dæk dem med kærnemælk i mindst en time. Bland de tørre ingredienser. Varm olien til 180-190 grader. Tag en håndfuld af løgringene og vend dem i melet. Ryst det overskydende mel af og kom i frituren. Fjern dem, så snart de bliver gyldenbrune.

Smørstegte svampe

Svampene renses og skæres i skiver. Steges i rigeligt smør ved middelvarme til væsken er væk og de har taget farve.

Stegte peberfrugter

Rens peberfrugterne og skær dem i tern. Skær hvidløg i skiver. Rist begge dele på pande med rigeligt smør. De må gerne være lidt sprøde, når de kommes i sandwichen.

Bøfferne

Steg bøfferne på en grillpande ca. 3 minutter på hver side. Lad dem efterfølgende hvile i 6 minutter. Skær dem i tynde skiver.

Sandwichen

Lun baguettes. Lav et halvt baguette til hver. Flæk dem og smør med mayo’en. Kom salat nederst, kom derefter en bøf i hver sandwich. Derefter svampe og peberfrugt (som gerne stadig skulle være lune), skiver af ost og til sidst løgringe.

Resten er løgringe kan serves on-the-side med BBQ-mayo til.

Velbekomme!

Leave a Reply