Forår i luften…

posted in: Godt og blandet | 0

Nu glæder vi os til forår uden sygdom, med Emilie i vuggestue og forhåbentlig snart lidt varmere vejr og tid til at gå i haven. Jeg har været en tur nede i baghaven, hvor vi har være køkkenhave og jeg kan se de små rabarber skud titte lidt frem under jorden. Vi havde en rabarberplante i haven, som allerede var her, da vi flyttede ind. Men den giver ikke ret meget og meget små stilke. Smager rigtig godt, de er mere søde og dybe røde end dem jeg er vant til fra mine forældre. Vi fik lov at gå på rov i mine forældres have og få en knold af dem, så nu er vi spændt på af se, hvordan det kommer til at gå med den i vores have.

Vi har et hav af hindbærbuske, men sidste år gav de ikke så godt, da jeg ikke havde meget mulighed for at gå i haven og luge med den store mave. Så i år er jeg gået tidligt til værks med at luge ud og jeg skal sørge for, at det kun er de gode store planter, der får lov at stå, så der er rigeligt saft og kræft i jorden til dem.

IMG_3231 IMG_3172

Sådan så køkkenhaven ud da vi overtog huset i august 2013.

Vi var så heldige at overtage et stort drivhus, da vi købte huset. Det skulle lige have en større renovering, men nu står det snor lige. Sidste år forsøgte vi os med lidt forskelligt med kyndig vejledning fra svigerfar. Det blev til rucolasalat, salat, skoleagurker, cherrytomater og peberfrugter. Det gik dog ikke ret godt med peberfrugterne. Vi ved ikke helt og det skyldes, de fik for lidt lys hvor de stod, da der vokser en stor vin i drivhuset også. Vi har under alle omstændigheder valgt ikke at have det i år også. Skoleagurkerne havde en forholdsvis kort sæson, men gik rigtig godt, så det tåler en gentagelse. Vi havde alt for meget rucolasalat til vi kunne følge med og få det spist. Det vokser som ukrudt. Så lidt mindre af det i år. Når rucola vokser sig stor, bliver smagen også meget kraftig. Det var også lækker med salaten. Tomaterne gik det okay med, men jeg skal nok lære teknikken med beskæring bedre, så der ikke er en masse grene og blade, der tager den kraft tomaterne skal have.

IMG_4122

Jeg tænker at prøve at dyrke squash. I har måske lagt mærke til at jeg bruger squash en hel del i maden og ikke mindst som “spaghetti”. Så det må prøves. Ellers er det nok noget med “lidt, men godt”. Når nu jeg ikke endnu har de grønneste fingre, må jeg tage små skidt hen af vejen og lærere.

Jeg har dog flere ting jeg godt kunne tænke mig at prøve. Blandt andet ærter, da jeg selv som barn syntes det var fantastisk at gå i haven og plukke friske ærter. Ida elsker ærter.

Nu må vi se hvad det ender med. I første omgang skal der ryddes ud og gøres klar.

Leave a Reply