Sunde squashboller

Sunde squashboller

posted in: Bagværk, Opskrifter | 1

Kan bruges til morgenmad, frokost eller eftermiddagssnack. Squash har en mild smag, så den smager ikke af grøntsagsbolle. En nem måde at få lidt ekstra grøntsager i maden og mine små piger kunne virkelig godt lide dem.

Ca. 15 stk

Ingredienser:

50g gær
5 dl lunkent vand
1 lille spsk honning
1 tsk salt
1 – 1 1/2 squash
150g havregryn
150g rugmel
ca. 300g hvedemel

Fremgangsmåde:

Rør gæren ud i vandet. Tilsæt honning og salt, som røres ud i vandet. Riv squashen og kom den i vandet. Tilsæt rugmel og havregryn. Rør resten af melet i lidt af gangen. Vær forsigtig med ikke at komme for meget mel i, den må ikke blive for tør, hellere være en anelse klistret. Lad dejen hæve under et fugtigt klæde i 1-2 timer. Form til boller, kom evt. sesamfrø på toppen og bag i ovnen ved 225 grader i ca. 15 minutter. Hold øje med bollerne, bagestiden kan variere alt efter hvor store de laves og ovnen.

Squashen kan byttes ud med eksempelvis gulerødder, hvis det er det man lige har. Man kan også variere med forskellige kerne og mel typer. Man kan jo bruge, hvad man lige har i skabet. Jeg anbefaler dog at man bruger max. 2/3 del hvedemel.

One Response

  1. […] Vi var totalt udgået for brød og jeg havde ikke energi til at tage ud og handle. Ida var fortsat hjemme og ved at komme sig over endnu en gang feber og maveonde. Jeg fik smækkede nogle squash boller sammen, som faktisk blev ganske gode og sunde samtidig. De kan sagtens spises med ost på selvom der er squash, da squash er en meget mild grøntsag. Jeg har lagt opskriften op her. […]

Leave a Reply