Uge 12

posted in: 2015, Madplaner | 0

Mandag lavede jeg så den risotto jeg havde planlagt ugen før, Risotto med mozzarella, tomater og basilikumolie. Elsker risotto. Den blev ret god. Det tager lidt tid at lave, ca. 45 alt i alt, men det er jo super nemt. Som tilbehør lavede jeg svinemørbrad med lidt af basilikumolien på og svøbt i bacon. Man kunne også vælge at servere fisk eller kylling til.
En lille kommentar til opskriften. Der står ikke hvilken slags mozzarella man skal benytte. Normalt vil man jo bruge parmesan eller lignende til risotto. Jeg brugte frisk mozzarella og der fungere rigtig fint. Smagen er ikke så kraftig, så ønsker man en kraftigere ostesmag, kan man komme parmesan i i stedet eller halv/halv.

Tirsdag var Simon forbi fiskebilen og købte en ordentlig portion stenbidderrogn. Vi har fiskebil ved stationen, som kommer hver tirsdag. Det er jo faktisk ret nemt, at tage forbi ham. Han er super venlig og snakkesalig. Det er bare en ulempe for mig, at jeg ikke kan planlægge, hvad jeg skal lave i forvejen og have købt ind til det. Men så må vi spørge ham fra gang til gang, hvad han regner med at have ugen efter, så jeg kan være på forkant. Vi overvejer at stoppe med fisk fra Skagenfood og prøve fiskebilen i stedet. Det har været god fisk vi har fået de gange vi har købt hos ham, og det er lige lidt billigere, men stadig frisk og godt.
Denne gang fik vi rognen på ristet flute i stedet for pandekager, jeg havde ikke lige tid  til at lave blinis. Det er nu ikke helt det samme. Blinis er helt klart bedst.

Onsdag fik vi resten af stenbidderrognen, som blinis, men denne gang på helt almindeligt ristet toastbrød. Det var bedre end på flute.

Torsdag fik vi hvilling filet fra Skagenfood og denne uges opskrift var dybstegt hvilling med fritter. Tilfældigvis passede det med Simon fik leveret sin nye fritøse. Han havde byttet en af de to kødhakkere han havde fået i fødselsdagsgave og byttet til en fritøse, som han længe har ønsket sig. Det er klart vi lige skal lære at bruge den. Det blev ikke helt perfekt, fritterne kunne være mere sprøde. Men de smagte godt. Vi syntes begge at dejen til fisken var lidt for bastant. Jeg har set andre opskrifter, hvor æggehvider piskes i. Kunne forstille mig det ville virke godt.

Fredag blev det til Chili con carne…. fra fryseren.

Lørdag var Simon ikke hjemme, så lejligheden bød sig for at vi kunne prøve en ny lokal pizzamand, en rigtig italiener Mamemi. Det var ægte italienske pizza og smagte rigtig godt, men synes nu de var lidt sparsomme med fyldet. Udvalget var heller ikke imponerende, men stedet er heller ikke stort. De slår sig op på at være rigtig italienske, man kan bl.a. også købe brød der. Jeg havde håbet de også havde lækre italienske desserter, som is og tiramisu, det havde de desværre ikke.

Søndag lavede jeg bare en nem pastaret med squash og champignon. Desværre lykkedes det mig igen at sovsen skilte. Det er bare super vigtigt at fløden kommes i som det sidste!

Leave a Reply